Cefalù nr. 4

Ja, ja, man kan jo lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt, frem for at sidde og tælle mugpletterne på rabarbergrøden, som Ebbe Rode vist nok har sagt.
I det sidste brev snakkede jeg om 2 ting, der skulle foregå: En tur i vandet og en tur rundt om Etna.
Af en eller anden grund kom vi ikke i vandet, og det var lidt ærgerligt, men det kan jo nok komme en anden dag, gik vi ud fra!
Det andet var en tur rundt om Etna med lejet chauffør, og den tur blev til noget – osse i den grad.
Som skrevet var turen blevet anbefalet med tog, men vores tur kan sagtens stå mål med togturen – især fordi jeg ikke skulle køre bilen. Det er ikke småting man kan se, når man ikke sidder bag rattet.
Onsdag morgen klokken 8 stod vi let småfrysende og ventede på Piazza Garibaldi (opkaldt efter ham, der samlede det moderne Italien), og ret præcist kom vores guide Andrea med sin bil, og så var det bare derud ad.
Lad det være sagt straks: de første 120 kilometer på motorvej kunne vi godt have været foruden. For det første fordi vi har kørt den tur før, og for det andet er den motorvej ikke særligt behagelig at køre på.
Da vi havde passeret udkanten af Catania fik piben dog straks en anden lyd.
Små hyggelige byer i forskellige aldre. Giarre, Linguaglossa med vægmalerierne, som Andrea påstår er skabt, fordi der ikke ellers er noget som helst bemærkelsesværdigt i den by. Randazzo med en borg, som var lukket (typisk for os at opleve det, ikk’?) og endelig Bronte med en smuk kirke med nye tiltag i kunstnerisk henseende. Undervejs passerede vi adskillige gange den smalsporede bane, som vi skulle have kørt på. Nu fik vi set nogle steder, som ikke kan opleves med toget – men tak for tippet Ole!
På hele den del af turen havde vi Etna tilvenstre for os – der var noter af udbrud at se, men udsigten var ikke imponerende, slet ikke i betragtning af, at vi har set den flottere på vores første tur. Pyt med det  – vi fik en dejlig tur ud af det – og dog.
Fra Bronte kørte vi så nordvest på ud til kysten. En smuk tur, med noget af det barskeste bjergkørsel, jeg har været ude for – hårnålesving på hårnålesving i tæt rækkefølge. Det var så slemt, at jeg for første gang i mit liv blev køresyg og måtte have en pause. Det er måske, fordi jeg ikke var chauffør, at det gik så galt. Jeg brækkede mig dog ikke!
Men det skulle blive endnu værre.
Der står på cigaretpakningerne, at tobaksrygning kan være farligt, og det har jeg nu et kedeligt bevis på.
Vi ville lige slutte af med en kop kaffe sammen med Andrea på en bar i Cefalu. Da Lene var færdig med sin cappuccino, skulle hun som sædvanlig uden for og ryge. Hun var ikke opmærksom på, at der var 2 små trin ned, så hun mistede fodfæstet og landede lige på sit venstre knæ med sin fulde vægt. Det var helt tydeligt, at det var noget, der gjorde nas, og da selv ikke en ispose fra restauranten gjorde smerterne mindre, fulgte vi Andreas råd og kørte på den lokale skadestue.
Meget vil jeg ønske for mine fjender, hvis jeg nogle sådanne, men et besøg på en italiensk skadestue hører slet ikke til dette.
Vi ankom kl. ca. 18.30, blev registreret kl. 18.59. Klokken 21.30 kom vi ind til den første undersøgelse, hvor Lene fik noget smertestillende, som dog ikke havde den store virkning. Derefter var der en forholdsvis kort ventetid, før vi kom til røntgenfotografering. Da klokken var 00.12 blev vi kaldt til orientering af en læge, som ud fra billederne kunne konstatere, at knæskallen var gået i 2 stykker. Det turde de ikke gøre noget ved, så kl. 8 skulle der komme en specialist og se på det. Vi blev enige om, at Lene skulle blive på hospitalet natten over, da vi ikke kunne får hende op ad trapperne i vores lejlighed.
Specialisten kunne sige, at knæet skal opereres, men der var stor usikkerhed om  hvor og hvornår det skal finde sted.
Først efter denne undersøgelse fik hun noget at spise og drikke efter at have sovet elendigt på en smal, hård båre mellem råbende og grædende andre patienter.
Jeg har i dag kontaktet vores rejseforsikring for at få nogle retningslinjer, og efter at de har hentet oplysninger fra Lene og hospitalet vil forløbet være, at hvis ikke Lene bliver opereret senest i morgen, fredag, vil der blive truffet foranstaltninger til, at hun kommer til Danmark og bliver lappet sammen.
Just i skrivende stund har Lene ringet og fortalt, at hun skal overflyttes til et hospital i Termini, en by ca. 20 kilometer herfra, så det er jo ikke så alarmerende, men der forlyder ikke noget om tidspunkt for operationen. Vi får se.
Kl. 16.52 indløb så en sms med besked om, at Lene nu bliver overført. Så er det jo helt spændende at se, hvornår jeg hører fra hende igen!

Slut herfra
Finn
Cefalu

Lukket for kommentarer.