På bytur med Emma

Hvad gør man, når ens mor har travlt på sit arbejde, ens far har travlt med at forberede fælles fødselsdag for en selv og storebroderen, og storebroderen har travlt med at være til rollespil? Så kan man måske overtale bedsteforældrene til at være børnepassere – og det lykkedes!
Vi var inviteret til middag for den nærmeste familie på Emmas fødselsdag den 6. juli – kun Lone og Palle og os.
Det var meget hyggeligt, og vi tog så Emma med hjem af ovennævnte årsager.  Det blev sent, før hun kom til sengs, for der skulle jo børstes tænder og fortælles godnathistorie.
Næste morgen blev jeg vækket omkring klokken syv af en sær  lyd, og der gik et par sekunder, før jeg blev klar over, hvor den kom fra: Emma har fået en guitar i fødselsdagsgave. Den havde hun taget med, og den skulle naturligvis prøves!
Jeg overlevede, og sammen lavede Emma og jeg så morgenmad, som blev indtaget, da Lene stod op ved halvnitiden!
Vi stillede et par valgmuligheder op for Emma, og hun valgte, at vi skulle med havnebussen i KøbenhavnsVenter på havnebussen havn og til marionetteater i Kongens Have, så det stilede vi imod efter morgenmad og -toilette.
Bus 250s til Forum, hvor vi skulle med Metroen. Det har Emma ikke prøvet før, så det var jo spændende, selv om man ikke kunne komme frem til de forreste vinduer og se noget, for der var mange med. Vi stod af på Kongens Nytorv og gik gennem Nyhavn ned til havne-bussen, blot for at konstatere, at vi var 29 minutter for tidligt på den til næste afgang – bussen sejlede lige for næsen af os, og så skulle der ventes. Det er ikke jo Emmas stærke side, men hun fik det lært den dag, for det var bare den første af flere venteperioder.
Det er en god måde at se byen på, og man kommer fint rundt om Operaen, Refshaleøen, Amalienborg og de anUden mad og drikkedre bemærkelses-værdige bygninger og steder i havneom-rådet. Når ungerne bliver lidt  ældre, vil det være en fin ting at tage med en af de mange turisthavnerundfarter, der holder til i Nyhavn og andre steder – den tid, den glæde.
Turen tog en times tid, og så var det tid til lidt at spise, og her fik vi sEmma elsker at klatre - Kopi - Kopiå den næste ventetid, for der var travlhed ved pølsevognen, hvor vi skulle have franske hotdogs. Den arme pølsemand havde haft vagt det meste af natten, og der var længe til vagtskifte, så han var en anelse stresset, men meget hyggelig. Vi stod i kø i ca. 20 minutter, før vi fik vores hotdogs, som vi indtog ved mindeankeret i Nyhavn. Her fik Emma også lejlighed til at dyrke en af sine yndlingsbeskæftigelser – at klatre. Hun kravlede rundt på ankeret lige som de andre børn i nærheden, og en japaner tog en selfie med hende, så hun var pavestolt.
Der er forestilling i marionetteatret i Kongens Have kl. 14Emma ser marionetteater og 15, og vi satsede på den tidlige forestilling. Vi regnede med, at der var god tid, da vi nåede haven ved halv-to-tiden, men der sad allerede en hel del børn og voksne på tilskuerpladserne, så igen måtte vi vente – surt show, men hun tog det fint.
Det er en fin lille forestilling med en udenlandsk teatertrup – poetisk og med små fine detaljer, og publikum var lydhørt og gav en fEmma og dragen - Kopiin applaus efter forestillingen.
Bagefter gik vi hen for at se Rosenborg Slot udefra – de skal være ældre for at have glæde af museet – og der blev også tid til en tur på legepladsen, som måske nok er for lidt mindre børn, men igen kunne Emma få lov til at klatre på en drage, så det var fint nok.
En is må man have, når man er på bytur med bedsteforældrene, og det fik vi da også på en bænk i haven.
Bus 350s holdt lige uden for haven, så den snuppede vi til Bellahøj og så helt hjem med 250s.
Efter tomatsuppe med suppehorn, en kort guitartime (2 greb), tandbørstning og godnathistorie var hun i seng klokken halv otte og sov som en sten til næste morgen.
Lene og jeg skulle til tandlægen begge to på samme tid om fredagen, så Emma sad i venteværelset med sin tablet, til vi var færdige. Derefter gik det til Frederiksværk, hvor vi hjalp til med at stille teltet op til fødselsdagsløjerne om lørdagen.

Lukket for kommentarer.